Principper for Skovlunde Skole

Skolebestyrelsen har vedtaget en række principper for Skovlunde Skole. Du finder alle principperne på denne side.

Udarbejdelse af principper

Procedure for udformningen af principper på Skovlunde Skole

Formål:
Formålet med denne procedure er at beskrive nogle rammer for udarbejdelsen af principper.

Hvem kan stille forslag til nye principper og hvad skal princippet understøtte:

  • Alle i skolebestyrelsen har mulighed for at komme med forslag til principper som skal behandles af skolebestyrelsen
  • Det tilstræbes at nye principper understøtter skolens værdiregelsæt

Hvordan udarbejdes der principper:

  • I udarbejdelsen af principper skal der tilvejebringes et bredt informeret vidensgrundlag.

Principper
Skolebestyrelsen har kompetence til at fastsætte retningslinjer (principper) for skolens virksomhed.
Principperne skal ligge inden for lovens rammer og inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolebestyrelsen skal fastlægge retningen, men det er skolelederen, der træffer de konkrete afgørelser. Principperne skal være så rummelige, at skolelederen har handlefrihed i sin ledelse af skolen, men omvendt også angive en tydelig retning.
Læs Undervisningsministeriets vejledning om, hvad et princip er og hvordan det skal laves.
Se Skole og Forældres redskaber til skolebestyrelsens arbejde med principper.
I folkeskolelovens § 44, stk. 2 nævnes nogle af de områder, som skolebestyrelsen skal fastsætte principper om, herunder (Klik på link for konkrete eksempler):
1.    undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejde med lokalsamfundets kultur- og idrætsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.
2.    skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber,
3.    adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening,
4.    samarbejdet mellem skole og hjem , og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet
5.    underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen
6.    arbejdets fordeling blandt det undervisende personale
7.    fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.
8.    skolefritidsordningens virksomhed .

Herudover kan skolebestyrelsen fastsætte principper om alle aspekter af skolens virksomhed.
Eksempelvis har en del skoler lavet et princip for specialundervisning og et princip for inklusion.
Se flere værktøjer til at lave et princip om inklusion.
Mere information om, hvordan man laver et princip findes i hæftet "Skolebestyrelsens arbejde - principper til styring af skolen" (gratis download) og Skolebestyrelsens Håndbog (skal købes).
Medlemmerne af Skole og Forældre opfordres også til at ringe til foreningens rådgivning af skolebestyrelsesmedlemmer, hvis man har spørgsmål til principper.

Se også principper med links

Antimobbestrategi

Strategi/handleplan mod mobning på Skovlunde Skole

Definition:
Der er mange opfattelser af hvad der er mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.

Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde:
”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.

Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af uhensigtsmæssige handlemønstre.

Forskel på mobning, konflikter og drillerier
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.

Drilleri:
Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Konflikter:
Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre børn udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre
børn. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.

For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen taler sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene eller anden oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.

Hvad gør vi, når der er tale om mobning?
Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om mobberi. Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler ikke kun om den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har et ansvar for at stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen. 

Forældrene har ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der arbejdes med en mobbesituation.

Intro omkring samarbejdet
At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en resurseperson. Det er altså ikke en person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder.

Forebyggelse
Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne- /elevgruppen. Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre og elever at arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.

Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd
Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående skabelon:

1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter. Mere perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre

Handleplan
Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre afholdes der et forældremøde i børne-/elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.

Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i samarbejde med skolens resursecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være samarbejdsbaseret problemløsning, KAT-kasse, reflekterende gr.samtaler, klassesamtaler (det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med en vurdering af hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.

Evaluering
Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale og involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske leder om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der videre med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår igen.

Arbejdsfordeling

Princip for arbejdsfordeling på Skovlunde Skole

Formål:
Arbejdsfordelingen omkring den enkelte klasse skal sikre et trygt skoleforløb, hvor elevernes faglige, personlige og sociale udvikling understøttes.

Envidere skal arbejdsfordelingen støtte opfattelsen af, at skoleforløbet er et helhedsforløb.

Princip:
Ovenstående målsætning søges opnået ved følgende principper:

  1. Et lærerteam er organiseret omrking en årgang, kaldet årgangsteam. Det tilstræbes at en lærer placerer så mange timer som muligt på årgangen.
  2. Et årgangsteam skal dække bredt over skolens fag, såvel de boglige som kreative.
  3. En lærer følger klassen/årgangen fra 1. klasse til 4.-55. klasse eller fra 5.-6. klasse og til 9. klasse.
  4. En lærer kan normalt kun være klasselærer i én klasse eller delt klasselærer i to.

Princippet er vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 21. maj 2015.

Se eventuelt også princippet om arbejdsfordeling i pdf-format her:
Arbejdsfordeling

Dannelse af 0. klasser

Princippet gælder for fordeling af elever på hver af de to matrikler Rosenlund og Lundebjerg.

Når børnehaveklasserne dannes, tilstræbes følgende:

  • En ligelig fordeling af elever i klasserne
  • En ligelig fordeling mellem drenge og piger
  • En ligelig fordeling af børn, som kræver særlige hensyn

Den endelige klassedannelse for skolestarterne er først afsluttet ved udgangen af 0. klasse. Dog er det til enhver tid skolelederens beslutning, hvilken
klasse den enkelte elev tilhører, ud fra ønsket om at skabe homogene klasser med de bedst mulige faglige og sociale relationer.

Differentieret undervisning

Princip for differentieret undervisning
(vedtaget på skolebestyrelsesmødet 24.10.2018)

Undervisningdifferentiering er et princip, der ligger til grund for undervisningen. Et princip, som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål.

Alle elever skal have en plads i skolens fællesskab, hvor fagligheden, det personlige og det soicale udvikles.

Elever befinder sig på forskellige niveauer i en klasse og kan ikke lære ud fra samme forudsætninger. Det er dermed op til underviseren at differntiere og tilpasse undervisningen, så hver elev bliver udfordret og udvikler sig ud fra det faglige niveau de har.

Formål:
At alle elever bliver mødt med en inspirerende undervisning der motiverer den enkelte elev mest muligt.

Princip:
Bestyrelsen ønsker, at der på Skovlunde Skole er stadigt fokus på dildaktiske og metodiske variationer i undervisnigens differentiering, og at skolen prioriterer ressourcer til dette.

Skolen skal tilstræbe en differentieret undervisning der er planlagt varieret i forhold til metode og niveau, så der sikres et vedkommende læringsmiljø for alle elever.

Uddybende bemærkninger:
Inspirerende/motiverende undervisning er kendetegnet ved faglig kompetent undervisning der varetages på en fleksibel og varierende måde.

Det skal tydeliggøres og kommunikeres på en standardiseret måde,eventuelt i årsplanen, hvordan man vil arbejde med differentieret undervisning indenfor hver klasse, og det kommunikeres ud på det første forældremøde.

Det bør være et fast punkt ved skolehjemsamtaler, at man diskuterer hvad der er motiverende for det enkelte barn.

Det tilstræbes at skolen benytter de muligheder der er i Alternative uger. Den åbne skole, læringsfællesskbaer på tværs m.m. for at udfordre børnene på det niveau de er på.

Implementering:
Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere. Skolelederen lægger en plan for implementering af princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.

TIlsyn:
Skoleledelsen fremlægger, hvordan der arbejdes med undervisningsdifferentiering på skolen.

Skoleledelsen fremlægger hvorledes man sikrer sig, at der er en dialog mellem skole og hjem omkring differentieret undervisning i den enkelte klasse og omkring det enkelte barn.

Princippet kan også læses i følgende PDF-fil:
Differentieret undervisning

Forældreklager

Retningslinje ifm. forældreklager

1. Skoleledelsen vurderer om en henvendelse er en egentlig klage, hvor forvaltningslovens sagsbehandlingsregler skal overholdes. Er der tale om en egentlig klage, gælder følgende:

Skoleledelsen udfærdiger et notat som indeholder:

  • Hvem har modtaget klagen
  • Hvornår er klagen modtaget
  • Hvem har klaget
  • Klagens indhold

Den ansatte modtager en kopi af notatet inden for 5 arbejdsdage.

2. I forbindelse med at den ansatte modtager en kopi af notatet, indkalder skoleledelsen skriftligt den ansatte til et møde omkring hændelsen. På indkaldelsen orienteres den ansatte om, at tillidsrepræsentanten kan deltage som bisidder. På mødet skal den ansatte have mulighed for at kommentere klagen, og skoleledelsen skal orientere den ansatte om den videre behandling af klagen. Mødet afvikles så hurtigt som muligt efter notat og indkaldelse er udsendt.

3. Hvis den ansatte ønsker tillidsrepræsentantens inddragelse, modtager tillidsrepræsentanten de samme dokumenter og informationer som nævnt ovenfor.

4. Den ansatte og eventuelt tillidsrepræsentanten orienteres løbende om sagens forløb, indtil klagesagen er afsluttet. Eventuelle nye dokumenter i sagen gives løbende i kopi til den ansatte og eventuelt tilldsrepræsentanten.

5. Hvis der afholdes møder med forældrene, aftaler skolelederen med den ansatte, hvordan denne inddrages.

6. Hvis der i forbindelse med klagesagen skal finde en tjenstlig samtale sted, følges retningslinjerne for tjenstlige samtaler.

Afslutning af klagen

  • Skolelederens svar kan være en afvisning af klagen, idet forældrene orienteres om, hvad lederen har foretaget sig vedrørende klagen, og hvad han på grundlag heraf mener at kunne konstatere.
  • Skoleledelsen kan også finde grundlag for at påtale et eller flere forhold, hvor skoleledelsen mener, at lærerens adfærd eller udførelse af tjenesten har været mindre hensigtsmæssig.
  • Skoleledelsen kan give klageren medhold i klagen. Hvis det er tilfældet, har lederen efterfølgende pligt til at rådgive og vejlede læreren med henblik på at gå rettet op på forholdene. Det kan ikke udelukkes, at læreren som afslutning på sagen indkaldes til en tjenstlig samtale, hvis lederen finder anledning til at påtale et eller flere forhold.
  • Der kan komme klager, som er af så alvorlig karakter, at skoleledelsen ikke mener at kunne behandle eller afslutte sagen. Sådanne sager fremsendes til forvaltningen til videre behandling. I sager af så alvorlig karakter skal læreren gøres bekendt med, at han/hun har ret, men ikke pligt til at udtale sig.

Vedtaget af MED-udvalget den 22. januar 2016

Retningslinjerne kan også læses i følgende PDF-fil:
Retningslinjer for håndtering af forældreklager

Klassesammenlægning

Princip om klassesammenlægninger for Skovlunde Skole
(vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 25.06.2019)

Baggrundsinformation for princippet:
Folkeskolelovens § 17. stk. 1 fastlægger, at elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke må overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde, tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Folkeskolelovens § 25. Skolen inddeles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk.1. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.

Folkeskolelovens § 44. Stk. 2. nævner følgende områder: "undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, ..., specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser", hvor skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens virksomhed.

I henhold til de vedtagne principper i skolebestyrelsen er det herefter skoleledelsen, som træffer de konkrete beslutninger om klassesammenlægning.

Principper

  • Klassesammenlægninger kan forekomme af:
    • Pædagogiske årsager.
    • Økonomiske grunde, hvor årgangens samlede elevtal belaster skolens øvrige virksomhed.
  • Den endelige beslutning om klassesammenlægninger foretages af skoleledelsen.

Skolebestyrelsen anbefaler at følgende indgår i overvejelserne for klassesammenlægninger:

  • Det tilstræbes at klassestørrelsen ikke overstiger 26 elever.
  • Der tages både hensyn til den enkelte elev og til helheden
  • Der tilstræbes en ligelig fordeling af eleverne ud fra deres køn, faglige og sociale kompetencer
  • Det tilstræbes, at alle klasser er nogenlunde lige store.
  • Det tilstræbes, at der tages hensyn til sociale, faglige og/eller pædagogiske overvejelser
  • Det tilstræbes at der tages hensyn til elever med særlige behov (flersprog, specialklasse, visitering til specielle behov etc.)
  • Skolebestyrelsen, forældrene og medarbejdere informeres om muligheden for klassesammenlægning så tidligt som muligt.
  • Sammenlægninger foretages med størst mulig grad af åbenhed. Herunder information om retningslinjer og grundlag for klassesammenlægningen.
  • Eleverne får mulighed for at tilkendegive ønsker til deres fremtidige skolegang
  • Hvis der er sandsynlighed for en kommende klassesammenlægning, arbejdes der så tidligt som muligt på tværs af klasserne, så eleverne kender hinanden.
  • Der tages hensyn til aktuelle budgetmodeller for hhv. 0. – 6. klasserne og for 7.– 9. klasserne. 

Princippet kan også læses i PDF-fil her:
Princip om klassesammenlægning

Princip for skole-hjem-samtaler og elevplaner

Princip for skole-hjem-samtaler og elevplaner
(vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 22.05.2019)

Formål:
Skole-hjemsamarbejdet skal sikre at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling.

Skole-hjem-samtalen gennemføres med afsæt i elevplanen. 
Det løbende samarbejde omkring den enkelte elevs faglige og sociale udvikling foregår med afsæt i de faglige og sociale mål. Den videreopfølgning på disse foregår i en løbende dialog.

Som en del af skole/hjemsamarbejdet afholdes der årligt min. 2 skole-hjemsamtaler. Såfremt der er behov for yderligere samtaler, så indkaldes de efter aftale:

-    Skole-hjem-samtalerne afholdes, så de aktivt indgår i den videre udvikling af børnenes faglighed og trivsel i indeværende skoleår, fx oktober og marts måned. 

-    Teamet omkring den enkelte klasse tilrettelægger skole/hjemsamarbejdet for det igangværende skoleår og melder planen ud til forældrene i begyndelsen af skoleåret.

-    Skole-hjem-samtalen tager afsæt i elevplanen som indeholder de relevante lærings- og trivselsmål, som er opstillet og i de evalueringer, som er gennemført i samarbejde med eleverne omkring deres individuelle mål. 

-    Medarbejderne sikrer, at en samlet evaluering af faglige og sociale mål er gennemført i rimelig tid og indskrevet i elevplanen inden skole-hjem-samtalen, således at alle parter har mulighed for at forberede sig til samtalen.

-    I skole-hjem-samtalen drøftes og aftales en plan for, hvordan elever, forældre og medarbejdere bidrager til, at målene nås. 

-    Det aftalte indgår i elevplanen, så udviklingen kan følges og tages op på næste skole-hjem-samtale.

I forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen for elever på 8. og 9. klassetrin kan skole-/hjemsam-taler tilrettelægges på anden måde.

Fraværs- og ferieregler

Under udarbejdelse...

Mere information
Du kan få mere information om de nye fraværsregler her: