10.
Oktober
2025
Invitation til informationsmøde for forældre om indskrivning på Skovlunde Skole, skolestart august 2026
Kom og hør, hvordan vi arbejder i indskolingen på Skovlunde Skole, og mød repræsentanter fra ledelsen, BFO afdelingerne og personale fra børnehaveklasserne
Kære forældre med børn til kommende børnehaveklasser for skoleåret 2026/2027 i Skovlunde Skoles distrikt
Som optakt til indskrivningen i børnehaveklasse afholdes informationsmøde om at være skolestarter på Skovlunde Skole.
Informationsmødet afholdes:
Mandag den 10. november 2025 kl. 17.00 til 19.00
Skovlunde Skole, afd. Rosenlund i Gammel Hal,
Ejbyvej 47, 2740 Skovlunde.
På informationsmødet vil du høre om Skovlunde Skole. Der vil være repræsentanter fra skoleledelsen, ledelse af dagtilbud, BFO afdelingerne og personale fra børnehaveklasserne fra begge afdelinger.
Læs mere via linket nederst i denne nyhed.
Vi ser frem til at hilse på jer.
Med venlig hilsen
Den samlede ledelse i distrikt Skovlunde