Logo for Shoplunde Storcenter

Shoplunde Storcenter har fået sit logo

Shoplunde er navnet på Skovlunde Skoles Storcenter, som eleverne er med til at etablere i ”Miniby”-ugen fra 23. – 27. marts 2026

Miniby er en projektuge, som Skovlunde Skole afholder hvert 3. år. og i år har eleverne besluttet, at minibyen bliver omdannet til Shoplunde Storcenter.

Der kommer til at blive alt, som vi forbinder med et rigtigt indkøbscenter: butikker, caféer, information/administration, bank og centervagter.

 

Skovlunde Skoles mål for Minibyen er at:

Skabe inkluderende fællesskaber på tværs af alder og relationer

Vi arbejder for, at alle elever – uanset alder, baggrund eller trivsel – oplever sig som en vigtig del af et større fællesskab i minibyen. Det skal være tydeligt, at byen bygger på samarbejde, gensidig respekt og plads til forskellighed.

Understøtte børns ejerskab, medansvar og deltagelse

Eleverne skal ikke blot være deltagere, men medskabere af byen. De skal have indflydelse på alt fra indhold og regler til navne og symboler. Når eleverne oplever at have ansvar og mulighed for at bidrage, vokser deres motivation og engagement.

Skabe meningsfulde og motiverende læringsrum gennem leg og oplevelse

Minibyen skal være sjov og levende – et sted hvor eleverne lærer gennem praksis, relationer og oplevelser, der tager udgangspunkt i deres interesser og nysgerrighed.

 

Det praktiske

Alle elever er i skole fra alle dage kl. 8.00 - 12.50 samt torsdag også fra kl. 17.00 - 19.30.

Torsdag 26. marts 2026 holder Shoplunde åbent hus for forældre fra kl. 17.00 - 19.30

Shoplunde har sine egne penge, der hedder Skovgysser, og eleverne modtager løn for deres arbejde i virksomhederne, som de kan anvende i butikker, caféer mv.

Eleverne må IKKE have egne penge med hjemmefra til at veksle.

Forældre køber om torsdagen Skovgysser vha. Mobilepay.

 

Så sæt kryds i kalenderen ved torsdag den 26. marts 2026

og kom til en hyggelig indkøbstur i Shoplunde Storcenter

 

Logo for Shoplunde Storcenter

Seneste nyheder