Om skolen

En skole, to matrikler. Det er udgangspunktet for Skovlunde Skole som arbejdsplads og som folkeskole.

På den baggrund har medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse udviklet "Vores skole - et fælles arbejdsgrundlag for medarbejdere". Det viser vores fundament og beskriver de rammer, regler og værdier, der kendetegner Skovlunde Skole fra kælder til kvist.

Uanset, om du åbner døren til Afdeling Lundebjerg eller Afdeling Rosenlund, træder du ind i den samme skole. Vores værdier og forståelse af kerneopgaven er fælles på skolens matrikler, i afdelinger og teams. Overalt møder du de samme mål og ambitioner for læring, trivsel og udvikling.

Arbejdsgrundlaget er et pejlemærke og et styringsværktøj. Det kvalificerer vores faglige valg og styrker dialogen med elever, forældre og kollegaer. Det giver de enkelte teams stor frihed til at tilrettelægge arbejdet i hverdagen, og ledelsen kan fokusere på at være konstruktiv, åbne muligheder og skabe plads til læring, trivsel og udvikling på Skovlunde Skole.

Velkommen på vores skole.

Skolens arbejdsgrundlag som PDF.

På Skovlunde Skole har vi en uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik.

Du kan se den her på siden eller i dette dokument Uddannelsesplan for Skovlunde Skole

1. Skovlunde Skole som uddannelsessted
Skolens kontaktpersoner vedr. praktik:

• Skolens ledelse: Gitte Aggerholm
• Praktikansvarlig og koordinator afdeling Rosenlund: Louise Marie Sørensen
• Praktikansvarlig og koordinator afdeling Lundebjerg: Camilla Carlsen

Skolevæsenet i Ballerup Kommune
Ballerup Kommune har tre overordnede visioner for skolevæsenet:

• Alle lærer optimalt
• Alle skaber fællesskaber
• Skolen mestrer fornyelse.

Kommunens kendetegn i skolens hverdag er:

• Hver enkelt udfordres optimalt med høje forventninger i alle fag
• Alle aktiviteter i skoledagen giver mening for børnene
• Hver skoledag giver alle børn oplevelse af succes
• Skoledagen er præget af en gennemgribende helhed og sammenhæng
• Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb
• I alle fag og tværfaglige forløb bliver fysiske og digitale læremidler anvendt i sammenhæng
• Den pædagogiske praksis styrker foretagsomhed og handlekraft hos alle børn
• Skolens læringsmiljø er indrettet, så børnenes forskellige måder at lære på både understøttes og udfordres
• De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser.
• Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre
• Skolen udnytter det lokale samfund og erhvervsliv og naturen i innovative pædagogiske aktiviteter
• Alle unge mestrer de basale færdigheder, når de forlader skolen

Disse visioner og kendetegn er udgangspunkt for al undervisning i Ballerup Kommunes skoler.

Skovlunde Skole
Skovlunde Skole er en af de fem distriktsskoler i Ballerup Kommune og har i mange år haft et tæt samarbejde med Læreruddannelsen KDAS om uddannelsen af lærere. Vi ser det som en væsentlig og fornem opgave at være med til på bedste måde at klæde lærerstuderende på i forhold til den virkelighed, de senere skal ud i. I samarbejdet med KP lægger vi vægt på, at vi som folkeskole har erfaringer med praktisk skolegerning. Vi mener, at det er et privilegium at have samarbejde med lærerstuderende og betragter det som gensidig inspiration.

Skovlunde Skole er en afdelingsopdelt skole i indskoling, mellemtrin og udskoling. Endvidere er skolen blevet sammenlagt af to skoler Lundebjergskolen og Rosenlundskolen og er i dag placeret på to forskellige matrikler.

Siden 2017/18 er vi påbegyndt en ny udskolingsstruktur, hvor klasserne er linjeopdelte. Endvidere arbejder vi i årgangsteam og har fokus på læringsmål, synlig og optimal læring, og at vi som skole mestrer fornyelse. Skolen har ca. 1213 elever fordelt fra 0. klasse til 9.klasse. Vi er en skole, der nyder godt at et godt teamsamarbejde i årgangsteam.

Vi er kendetegnet ved at være en nysgerrig skole, der hele tiden udvikler sig med højt præsterende årgangsteam, der:

• Skaber resultater genne fælles faglig og pædagogisk indsats
• Samarbejder om løsning af pædagogiske og didaktiske opgaver på årgangen
• Tænker ”vi” frem for ”jeg”
• Fokuserer på effekten af egen undervisning og pædagogik
• Evner at træffe beslutninger og handle på dem i fællesskab

Visionen for årgangsteamene er en del af indholdet på TUS- samtalerne(Teamudviklingssamtaler) og bliver taget op en gang årligt.

Vores indsatsområder er læringsmål i undervisningen samt inkluderende læringsfællesskaber. Her kan du læse et uddrag af forventningerne og målene for dette i indeværende år. Disse er ikke statiske og vil løbende blive ændret i takt med, at vi mestrer det:

• At vi arbejder fast med læringsmål i dansk og matematik
• At den enkelte øver sig på at lave læringsmål i et 3. eller 4. fag
• At alle planlægger et aktionslæringsforløb, hvor der er fokus på læringsmål
• At vi bruger MeeBook til årsplaner for minimum dansk og matematik
• At vi bruger MeeBook som planlægningsværktøj i 3-4 forløb.
• At vi bruger MeeBook som en del af den fælles forberedelse
• At vi udgiver elevplaner i MeeBook
• Børnene udvikler evnen til at indgå i og udvikle inkluderende fællesskaber
• Børnene bruger hinanden som sparringspartnere
• Alle børn erfarer værdien af egen og fælles handlekraft
• Børnene har medindflydelse på hele skoledagen og inddrages i demokratiske beslutninger
• Hver årgang planlægger og gennemfører mindst et forløb med afprøvning af inkluderende læringsfællesskaber

Lærerne arbejder med både undervisning og understøttende aktiviteter, og de studerende vil på Skovlunde Skole blive betragtet som ansvarsbevidste voksne på lige vilkår med skolens ansatte. Det betyder ikke, at vi til alle tider optræder ens, men det betyder, at vi forholder os bevidst til vores handlinger og kan argumentere herfor. Forholdet mellem lærere og lærerstuderende opfattes dog ikke som symmetrisk, da vi er bevidste om, at der vil være en faglig såvel som erfaringsmæssig forskel. Som skole ser vi store muligheder i at være uddannelsessted for lærerstuderende, da de forstyrrer os positivt ved at stille spørgsmål til vores vante arbejdsgange, kommer med overvejelser på baggrund af deres studie på læreruddannelsen, og at de kan være kommende nye kolleger.

Vi er rigtig glade for, at praktikken med reformen er blevet prioriteret højere - bl.a. gennem kompetencemålsprøven i praktik. Det, mener vi, afspejler vigtigheden af praktikken, for det er her, at man for alvor får oplevelsen af, hvad det vil sige at være lærer.

Skolen har mange fælles traditioner som vægtes højt. Her kan bl.a. nævnes: Alternative uger og dage, motionsdag før efterårsferien, jule klippe-klistre dag, juleafslutning, fastelavn, forårsdyst, Miniby, Tur til Ejby Mose, fodboldturnering osv.

Der vil før praktikkens start foreligge et velkomstmøde for de studerende på praktikskolen. Invitation til dette sendes via praktikportalen til de studerende. Til velkomstmødet vil praktikkoordinator, praktiklærere og evt. leder være til stede. De studerende introduceres til skolen og eventuelle
forventninger til praktikforløbet afstemmes. Der svares på spørgsmål om skole og det forestående
praktikforløb. Det er her alle vigtige aftaler omkring skema, arbejdstid, praktikplan mm. indgås.

2. Kompetencemålene for praktikken
Her fremgår de overordnede kompetencemål for praktikken. 

3. Forventningerne til praktikkens parter
Vi har på Skovlunde Skole en forventning om, at den lærerstuderende:

• Bruger praktikportalen.
• Møder op til velkomstdagen på Skovlunde Skole.
• Har læst studieordningen for faget praktik.
• Er klar over, at praktik er heldagsarbejde, og at du skal være her i fuld tilstedeværelsestid.
• Udformer en skriftlig undervisningsplan for den undervisning, der tænkes gennemført i praktikperioden.
• Laver dagsordener til vejledningssamtalerne.
• Formulerer særlige fokuspunkter af metodisk og didaktisk art – til brug i vejledningstimer.
• Deltager aktivt i planlægning, undervisning og evaluering.
• Skriver i klassens ugeplan (hvis det bruges i den pågældende klasse) på intra
• Deltager i kommunikation og samarbejde omkring lærerarbejde i forbindelse med klassen.
• Er omhyggelig i sprog og adfærd over for eleverne.
• Observerer efter aftale og noterer iagttagelser.
• Kommer til tiden - hver dag og er velforberedt.
• Er parat til at reflektere over egen praksis og egen rolle.
• Er kritisk og stiller spørgsmål til den pædagogiske praksis, der opleves.
• Er pligtopfyldende og holder aftaler.
• Er parat til at kaste dig ud på ”lidt dybere vand”.
• Er i stand til at "indtage" klassen og styre undervisningen.
• Kan indgå i et dialogisk samarbejde med elever og "griber øjeblikket" og handler dynamisk ift. dette.
• Skriver ud til forældre via intra, inden praktikstart, hvor du informere om dig selv samt, hvordan de kan kontakte dig (på intra)
• Kan svare på henvendelser fra forældre, og det gøres i samarbejde med praktiklærer(ne).

Vi har på Skovlunde Skole en forventning om, at praktiklæreren:

• Samarbejder med den studerende, UCC-underviseren og koordinatoren på skolen ift. gældende studieordning.
• Afholder løbende vejledning med de studerende, trepartssamtale og kompetencemålsprøven.
• Vejleder den studerende i forhold til undrespørgsmål og aktioner, som kan bruges som udgangspunkt i praktikopgaven til eksamen
• Orienterer sig om studieordningen for den relevante årgang
• Orienterer sig om kompetencemålsprøven på www.ucpraktikportal.dk
• Deltager i velkomstmødet
• Benytter praktikportalen
• Informerer koordinator skriftligt omkring studerendes skema/ugentlige lektioner, antal vejledninger, godkendelse af praktik og indstilling til prøve

Vi har på Skovlunde Skole en forventning om, at praktikvejlederen- og koordinatoreren:

• Er kontaktled mellem praktiksted og praktikskole samt studerende og praktiklærere.
• Fordeler studerende mellem praktiklærere
• Kobler praktiklærere på praktikportalen
• Tager sig af skoleopgaver og praktiske oplysninger.
• Fungerer som intern vejleder
• Sender info-mail til de studerende om velkomstmøde via www.ucpraktikportal.dk
• Afholder velkomstmødet
• Er bekendt med rammer, kompetenceområder samt videns- og færdighedsmål for praktikperioden.

Studieaktivitetsmodel

Skolen
Som studerende kan I forvente 15-20 timers lektioner om ugen og vejledning 1 lektion om ugen.

Rammer
Den/de studerende tilknyttes primært en praktiklærer eller ét team. Den ansvarlige praktiklærer har vejledning med den studerende og vil så vidt muligt være eksaminator til kompetencemålsprøven.

Tilrettelæggelse
Tilrettelæggelsen af praktikken foregår efter velkomstmødet mellem praktiklærer og studerende, hvor der aftales skema, indhold, før-vejledning, observation mm. Der laves også aftaler vedrørende de dele af praktikken, der er ud over undervisningsopgaven fx hvis der er oplæg fra ressourcepersoner, deltagelse i forældremøder, teammøder etc.

Tilstedeværelsestid på skolen i 33 timer om ugen.

Prøven
Praktikken afsluttes med en mundtlig prøve i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning med udgangspunkt i de tre kompetencemål for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.

Der gives karakter efter 7-skalaen og som gives ud fra KP-lærers, censors og praktiklærers samlede vurdering. Kompetencemålsprøven foregår på KP.

Plan for praktik på niveau 3

Rammer
Den/de studerende tilknyttes primært en praktiklærer eller ét team. Den ansvarlige praktiklærer har vejledning med den studerende og så vidt muligt eksaminator ved kompetencemålsprøven.

Tilrettelæggelse
Tilrettelæggelsen af praktikken foregår efter velkomstmødet mellem praktiklærer og studerende, hvor der aftales skema, indhold, før-vejledning, observation mm. Der laves også aftaler vedrørende de dele af praktikken, der er ud over undervisningsopgaven fx hvis der er oplæg fra ressourcepersoner, deltagelse i forældremøder, teammøder etc.
Tilstedeværelsestid på skolen i 33 timer om ugen.

Prøven
Praktikken afsluttes med en mundtlig prøve i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning med udgangspunkt i de tre kompetencemål for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.
Der gives karakter efter 7-skalaen og som gives ud fra KP-lærers, censors og praktiklærers samlede vurdering. Kompetencemålsprøven foregår på KP.

Folketinget har skærpet lovgivningen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

De nye regler gælder fra den 1. januar 2020.

I Ballerup Kommune er vi først og fremmest optaget af, at eleverne møder i skole. Vi vil fortsat gøre hvad vi kan, for at eleverne har så lavt et fravær som muligt. De ændrede regler betyder dog, at vi ændrer vores praksis i nogle tilfælde, da forhøjet fravær nu har økonomiske konsekvenser. 

Definition på fravær

Der skelnes mellem to typer af fravær: lovligt og ulovligt fravær 

Lovligt fravær:

• sygdom
• funktionsnedsættelse
• udredning
• lægebesøg

Bemærk, at skolelederen i særlige tilfælde kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for fraværet. Erklæringen betaler kommunen for.

Ulovligt fravær:

• Fravær uden begrundelse
• Fravær uden besked fra eller aftale med hjemmet 
• Fravær uden tilladelse – ved ekstraordinær frihed 

Som hovedregel skal skolen orienteres om alle typer af fravær, og ekstraordinær ferie kræver skolens tilladelse.

Ansøgning om ekstraordinær ferie

Som noget nyt regnes ferie eller fridage uden for skolernes ferie også som ulovligt fravær, hvis skolen ikke har givet tilladelse til det. Det betyder, at forældre skal søge om tilladelse til, at eleven må holde ferie uden for skolernes ferier.

Regler for ansøgningen

• Der skal søges om fri, hvis der er tale om mere end to sammenhængende fridage.
• Forældrene skal udfylde en ansøgningsblanket
• Ansøgningen skal sendes til den pædagogiske leder via AULA. 
• Ansøgningsfristen er senest 14 dage før ferien.

Den pædagogiske leder foretager en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Elevens faglige, sociale og trivselsmæssige situation indgår i vurderingen.

Konsekvenser ved ulovligt fravær

De nye regler betyder også, at det har konsekvenser, hvis eleven har for højt ulovligt fravær i skolen. Fraværet bliver opgjort pr. kvartal.

10 procent fravær pr kvartal

Fraværet gøres op en gang i kvartalet.

Hvis eleven har et ulovligt fravær på 10% i løbet af et kvartal, så bliver forældrene indkaldt til en samtale på skolen.

Formålet med samtalen er at udarbejde en handleplan i samarbejde med forældrene, så fraværet falder.

Over 15 procent fravær pr kvartal

Hvis eleven har et ulovligt fravær på over 15% i løbet af et kvartal, så har skolelederen pligt til at lave en underretning til Børne- og Ungerådgivningen i Ballerup Kommune.

Konsekvensen af underretningen er, at familien mister udbetalingen af børne- og ungeydelsen for et kvartal. 

Bemærk, at der er forskel på, hvor mange skoledage der er i et kvartal:

Eksempel 1 - Så mange skoledage svarer 15 procent fravær til i 1. kvartal 2020:
Antal skoledage 1. kvartal 2020 fra januar til marts: 59 dage.
Der er her taget højde for, at skolestart efter juleferien er den 2. januar, og at skolen har en uges vinterferie.

15% af 59 skoledage: 8,85 skoledage.

Eleven har et ulovligt fravær på 15% efter 9 fraværsdage i dette kvartal.

Eksempel 2 – Så mange skoledage svarer 15% fravær til i 2. kvartal 2020:
Antal skoledage 2. kvartal 2020 fra april til juni: 52 dage
Der er her taget højde for påskeferie i uge 15, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, Pinse og Grundlovsdag.

15 pct. af 52 skoledage: 7,8 skoledage

Eleven har et ulovligt fravær på 15% efter 8 fraværsdage i dette kvartal.

Mere information

Du kan få mere information om de nye fraværsregler her:

• Sådan er de nye regler om fravær i grundskolen: Vejledning til forældre til børn i folkeskolen
• Hvis du har spørgsmål, så kontakt barnets pædagogiske leder på skolen. Du finder en oversigt over skolens ledere her

Strategi/handleplan mod mobning på Skovlunde Skole

Definition:

Der er mange opfattelser af hvad der er mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.

Den anerkendte norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde:
”En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre personer”.

Man kan sige, at mobning er et fænomen der opstår i ”fællesskaber”, der er præget af uhensigtsmæssige handlemønstre.

Forskel på mobning, konflikter og drillerier

Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.

Drilleri

Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: `bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt´. Men det er ikke sikkert, at den drilleriet går ud over, synes det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Konflikter

Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt yngre børn udvikler konflikter sig oftere fra verbale til korporlige handlinger end hos ældre
børn. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.

For at afklare om der er tale om drilleri, konflikter eller mobning ud fra ovenstående definitioner er det vigtigt, at elev/forældre og det pædagogiske personale på skolen taler sammen for en præcisering af oplevelsen. Uanset om der er tale om den ene eller anden oplevelse, så er det vigtigt at der handles i henhold til det skete.

Hvad gør vi, når der er tale om mobning?

Det skal altid tages meget alvorligt af de voksne hvis man opdager eller hører om mobberi. Følelsen af at blive mobbet skal respekteres og handles på. Mobning handler ikke kun om den, der føler sig mobbet og mobberen. Det er hele fællesskabet som har et ansvar for at stoppe de uhensigtsmæssige handlemønstre, der fører til mobningen.

Forældrene har ligeledes et ansvar både forebyggende og under en proces hvor der arbejdes med en mobbesituation.

Intro omkring samarbejdet

At arbejde mod mobning er et ansvar for forældre og det pædagogiske personale i samarbejde med den pædagogiske leder og evt. en resurseperson. Det er altså ikke en person som skal løfte opgaven, men tværtimod så skal opgaven koordineres og uddelegeres med en person som tovholder. Det pædagogiske personale står for at udpege en tovholder evt. med hjælp fra den pædagogiske leder.

Forebyggelse

Det er væsentligt at arbejde kontinuerligt med en anti-mobbestrategi i børne- /elevgruppen. Det pædagogiske personale har ansvar for i samarbejde med forældre og elever at arbejde kontinuerligt med kulturen og fællesskabet.

Afdækning af uhensigtsmæssig adfærd

Hvis der på trods af den forebyggende indsats alligevel opstår mobning, så indledes arbejdet altid med en kortlægning af problemet. Dette sker ud fra nedenstående skabelon:
1. Det pædagogiske personale koordinerer deres viden om mobningens karakter. Mere perifert involverede medarbejdere orienteres om situationen
2. Iagttagelser og opklarende samtale med elever fra implicerede klasse(r)
3. Samtale med de involveredes forældre

Handleplan

Med fokus på den uhensigtsmæssige adfærd udarbejdes der en handleplan, som kommunikeres ud til alle involverede. I forbindelse med kommunikationen til forældre afholdes der et forældremøde i børne-/elevgruppen, hvis det er hensigtsmæssigt.

Når handleplanen bliver lavet skal der udvælges og udarbejdes indsatser, evt. i samarbejde med skolens resursecenter ud fra et katalog af muligheder. Det kan være samarbejdsbaseret problemløsning, KAT-kasse, reflekterende gr.samtaler, klassesamtaler (det forpligtende fællesskab) m.v. Handleplanen afsluttes altid med en vurdering af hvorvidt mobningen er kommet til livs f.eks. gennem klassetrivsel.dk.

Evaluering

Med afsæt i trivselsundersøgelsen og tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale og involverede forældre, evaluerer det pædagogiske personale og den pædagogiske leder om handleplanen har afhjulpet den pågældende mobning. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende afprøves andre tiltag. Hvis resultatet er tilfredsstillende arbejdes der videre med en forebyggende indsats som skal afhjælpe at lignende episoder opstår igen.