Teknologi-buddies skaber glade budskaber og lærer om teknologi

Ti elever fra mellemtrinnet har taget imod udfordringen til at lære mere om teknologi - resultatet er opmuntringer på engelsk til alle elever på mellemtrinnet, hinkebaner og tyske gloser

Teknologi-Buddies har været i gang med at lave læringsudsmykning til mellemtrinnets arealer på afd. Lundebjerg.

Ti elever fra mellemtrinnet har taget imod udfordringen til at lære mere om teknologi i et forløb over de sidste måneder, og er dermed blevet Teknologi-Buddies. Forløbet har resulteret i en engelsk-trappe med opløftende sætninger, regnestykker på væggen, tysk hinkebane, en tysk-væg samt en gruppe skoleelever med mod på teknologi.

Eleverne har været virkelig engagerede, flittige og ikke mindst tålmodige og vedholdende, da teknologierne har drillet fra tid til anden. De fortjener en kæmpe ros!

 

Seneste nyheder