Invitation til informationsmøde for forældre om indskrivning på Skovlunde Skole

Hør hvordan vi arbejder med skoleparathed og indskolingen på Skovlunde Skole, og mød repræsentanter fra ledelsen, BFO afdelingerne og personale fra 0. klasserne

Som optakt til indskrivningen i 0. klasse afholdes informationsmøde for forældre om at være skolestarter på Skovlunde Skole.

Informationsmødet afholdes:

onsdag den 15. november 2023 kl. 17.00 til 19.00
Skovlunde Skole, afd. Rosenlund, Gammel Hal,
Ejbyvej 41, 2740 Skovlunde.

Informationsmødet vil indeholde information om Skovlunde Skole, der vil være repræsentanter fra ledelsen, BFO afdelingerne og personale fra 0. klasserne fra begge afdelinger.

På mødet vil nedenstående punkter blive belyst:

  • Hvordan arbejdes der med skoleparathed i børnehaven, samt overgangsarbejdet ml. dagsinstitution og BFO.
  • Hvad er Skovlunde Skole for en størrelse
  • Hvordan fordeles eleverne på de to matrikler
  • Hvordan modtager skolen de nye elever
  • Hvad vil det sige, at være elev i 0. klasse
  • Hvordan kan du som forælder understøtte barnets skoleparathed
  • Hvilke forventninger har vi til eleven
  • Hvilke forventninger har vi til skole/hjem samarbejdet.

 

Indskrivningsproces til kommende 0. klasser 2024/2025 skal ske digitalt og  foregår i uge 46 og 47.

I skal bruge følgende link ved indskrivningen:

https://tea-f.tabulex.net/Webindskrivning

Begge administrationer har i indskrivningsperioden åbent dagligt kl. 8.00 – 14.00. Her vil I ved spørgsmål til indskrivningen kunne få personlig hjælp

 

Vi ser frem til at hilse på jer.

 

Med venlig hilsen

Den samlede ledelse i distrikt Skovlunde

Seneste nyheder