PILOT – torsdage skaber donation til Børnecancerfonden

Det er PILOT - torsdagenes ånd, at eleverne er med til at skabe noget, der skal bruges af nogen, og 9.D kunne efter SKOVLUNDE LØBET 2024 sende en flot donation til Børnecancerfonden

Siden sommerferien har 9.D på deres PILOT - torsdage arbejdet med at arrangere "Skovlunde Løbet 2024".

De har planlagt rute, fundet sponsorer, lavet plakatdesign og 3D - printet. Det hele for at skabe en fælles begivenhed for Skovlundes borgere og samtidig donere penge til Børnecancerfonden.

Torsdag den 12. september 2024 blev løbet afviklet i dejlig sensommervejr, og de mange deltagere kunne efter grundig opvarmning gå og løbe ud på de to ruter på 7 og 3 km.

Efter løbet kunne 9.D sende donationen på kr. 7.747 til Børnecancerfonden.

 

Stærkt arbejde til 9.D´s elever og medarbejdere!

Hilsen Nana Walbum

Distriktskoleleder

 

 

 

 

Seneste nyheder