Sangglæde og fællesskab mellem store og små
Sangglæde tænder fællesskaber, og derfor har lærerne på 7. årgang, afdeling Rosenlund i samarbejde med musiklærer Søren Simmelkær Jakobsen taget initiativ til et ”pilot-projekt”, hvor vi afprøver om morgensang om torsdagen er kommet for at blive en ny tradition på afdeling Rosenlund.
Hver torsdag går klasser fra alle årgange i Gammel Hal kl. 8:10 - 8:20 og synger to sange. Teksten er på storskærm, sangen er øvet lidt i klasserne, når det har været muligt og salen klinger af glade stemmer og taktfaste klap.
I december 2024 var der julesange på programmet og i januar 2025 har vi nået:
- Vær velkommen, Herrens år
- Livstræet
- Vi vil ha' voksne der griner
- Jeg vil male dagen blå
- Øde ø (Rasmus Seebach)
- Bella Ciao
Frem til påskeferien glæder vi os til bl.a. at synge: Du som har tændt millioner af stjerner – Joanna (Kim Larsen) - Du kom med alt det, der var dig – Anemonesangen (Sebastian) og Forårsdag (Anne Linnet).
Bella Ciao, Bella Ciao - glade sanghilsner fra Skovlunde Skole